Ejendomsværdiskat – Få ekspert hjælp til din ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskatten beregnes på grundlag af ejendomsværdien af din ejerbolig. Satserne for ejendomsværdiskatten er fastsat i ejendomsværdiskatteloven og må ikke variere fra kommune til kommune. Vi er eksperter i alle facetter af ejendomsværdiskat – kontakt os nu og lad os drøfte dine muligheder.

 
Fra 1982 til og med 1999 blev vores private benyttelse af en ejerbolig beskattet som lejeværdi. Det var en indkomst der beskattede den aktuelle lejeværdi af boligen. Udlejning af fast ejendom har altid været betragtet som erhvervsmæssig virksomhed. Den fiktive udlejning af boligen til os selv, blev derfor beskattet. Indkomstopgørelsen var knyttet til vor rådighed over den faste ejendom. Havde vi således en ubebygget grund liggende umiddelbart op til vor bolig indgik den ubebyggede grund i lejeværdigrundlaget. Lejeværdien blev beskattet som kapitalindkomst.

Skatteministeriet har lavet flere ejendomsværdiskat statistikker hvor de også kommer ind over indkomst, skat og skat i forhold til bruttonationalproduktet.

Statistikkerne findes på Skats hjemmeside og hedder blandt andet:

  1. Ejendomsværdiskat – provenu 2000-2011
  2. Lejeværdiskat og ejendomsværdiskat 1982-2011

Begge statistikker er spændende læsning og bringer tydeligt i relief, at ejendomsværdiskatten der er en skat, provenumæssigt stort set erstattede lejeværdibeskatningen der ophørte i 1999. I 1982 var skatteprovenuet ca. 3,1 mia. kr. i 2011 udgjorde provenuet ca. 12,7 mia. kr. I forhold til bruttonationalproduktet udgjorde skatten i 1982 ca. 0,67 %.

I 2011 udgjorde ejendomsværdiskatten ca. 0,71 % af bruttonationalproduktet. Ændring fra indkomst til beskatning som lejeværdi til ejendomsværdiskat har fra 2000 til 2011 sikret mellem 0,65 % til 0,75 % af bruttonationalproduktet i skat. Det på trods af det skattestop vi har haft siden 2002.

I modsætning til ejendomsskatten der er en skat på grundværdien og varierer satsmæssigt fra kommune til kommune er ejendomsværdiskatten satsmæssigt den samme for hele Danmark samt udenlandske ejendomme ejet af danskere med bopæl i Danmark.

Grundlæggende udregnes ejendomsværdiskatten således:

Op til kr. 3.040.000            1 %

Over kr. 3.040.000             3 %

Ejendomsværdiskatten har været omfattet af skattestoppet siden det blev indført i 2002. Grundlaget for beregning af ejendomsværdiskatten kan derfor ikke overstige det mindste af følgende beløb:

  1. Ejendomsværdien pr. 2001 tillagt 5 pct.
  2. Ejendomsværdien pr. 1. januar 2002
  3. Det aktuelle års ejendomsværdi


Nedslag:
Fra opstart i år 2000 var der indsat en overgangsregel for ejendomme der var overtaget senest 01-07-1998:

Op til kr. 3.040.000            0,8 %

Over kr. 3.040.000             2,8 %

Hvis ejendommen ikke er en ejerlejlighed og den er købt senest 1. juli 1998, nedsættes ejendomsværdiskatten yderligere med 4 promille af ejendomsværdien, dog maksimalt 1.200 kr.

Disse to nedslag bortfalder ved ejerskifte.

Pensionistnedslag:
Ejere, der er fyldt 65 år:

Pensionistnedslag, der udgør 4 promille af ejendomsværdien, dog maksimalt 6.000 kr. for helårsboliger og 2.000 kr. for fritidsboliger.

Pensionistnedslaget er indkomstafhængigt og aftrappes fra og med 2002 med 5 pct. af den del af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst samt udbytteindkomst udover 5.000 kr., der samlet overstiger 174.600 kr. (denne beløbsgrænse gælder for årene 2010-2013). For pensionistægtepar, hvor udbytteindkomst udover 10.000 kr. indgår i indkomstgrundlaget, er grænserne 268.600 kr. (2010-2013).

Begrænsningsregler:

  1. Ikke-pensionister får begrænset stigningen i ejendomsværdiskatten fra år til år til maksimalt 2.400 kr., dog altid 20 pct.
  2. Alderspensionister, efterlønsmodtagere og førtidspensionister får begrænset den årlige stigning i ejendomsværdiskat, således at ejendomsværdiskatten maksimalt kan stige 500 kr., dog altid 20 pct. fratrukket 900 kr.

Formueskat og særbeskatning af dyre ejendomme:

Ejendomsværdiskatten er en formueskat, der ikke tager højde for den gæld der er knyttet til formuen. Det er den ubelånte ejendom der beskattes.

Ejendomsværdiskatten er også en særbeskatning af dyre ejendomme. I 2000 var der ca. 16.000 ejendomme over den daværende progressionsgrænse. Siden 2004 har ca. 21.000 ejendomme ligget over progressionsgrænsen.

De dyre og højt vurderede ejendom findes primært i Storkøbenhavn og Nordsjælland samt de større Danske byer.

Nedslaget fra overgangen fra lejeværdi i 1999, har faldende betydning og medfører, at staten får et stadig større provenue af Ejendomsværdiskatten. Siden år 2000 har ca. 60 % mistet nedslaget på 0,2 %, samt de 4 promille af ejendomsværdien. Oprindeligt havde ca. 87 % af boligejerne glæde af overgangsreglerne.

Hvad kan Revisorfællesskabet medvirke til:

  1. Har klage over den seneste ejendomsvurdering betydning for fremtidig betaling af ejendomsværdiskat?
  2. Hvad koster det mig at flytte fra min ejendom erhvervet før 01-07-1998 til en tilsvarende ejendom, også vurderingsmæssigt, men erhvervet efter 01-07-1998?
  3. Hvad må jeg tjene for at bevare mit nedslag i ejendomsværdiskat når jeg/vi er fyldt 65 år?
  4. Hvor stor er ejendomsværdiskatten af mit nyindkøbte sommerhus i udlandet?
  5. Skal jeg betale ejendomsværdiskat af mit udlejede parcelhus?
  6. Skal jeg benytte bundfradragsmodellen eller regnskabsmodellen hvis jeg lejer et eller flere værelser ud i min bolig.
  7. Hvad koster det i ejendomsværdiskat at jeg ombygger min bolig for et større beløb?
  8. Hvad betyder det for min ejendomsværdiskat at jeg får vurderingsmæssigt får henført mere end 25 % af ejendommen til min virksomhed.
  9. Fra hvilken dato skal jeg første gang betale ejendomsværdiskat af min nyerhvervede bolig.
  10. Til hvilken dato skal jeg sidste gang betale ejendomsværdiskat af min solgte bolig.
  11. Skal jeg betale ejendomsværdiskat af min bolig hvis den er ubeboelig?

Du skal altid være opmærksom på, om der ikke er en skattemæssig billigere udvej end den du lige er opmærksom på.

Derfor er vor anbefaling at vi i Revisorfællesskabet altid tages med på råd inden større og afgørende økonomiske dispositioner træffes. Du kan bruge boksene til højre så vil vi efterfølgende kontakte dig.

 

Revisorfællesskabet - Hvem er vi?

Hvem er vi?

Med et meget stor antal specialister inden for
økonomi, regnskab, skat og afgifter, har vi en
stærk revisionskapacitet, som ikke overgås i
det grønne område …

Læs mere her om hvem vi er

Revisorfællesskabet - Hvad kan vi

Hvad kan vi?

Vores opgave er at være den væsentligste og en
engageret samarbejdspartner for vores kunder
og deres virksomheder. Vi leverer relevant
rådgivning, af høj kvalitet, til den rigtige pris. …

Læs mere her om hvad vi kan